Hvorfor er 4 meter standard – og hvordan  kan vi så forsvare at producere synstavler på andre afstande?

Synstest har traditionelt været udført på 6 meter (20 fod), fordi denne afstand anses for at være næsten akkommodationsfri – altså, hvor øjet ikke længere behøver at ændre linsens krumning for at fokusere på testoptotyperne. Dog er 6 meter upraktisk i mange klinikker, og derfor er 4 meter blevet den foretrukne standard, især med introduktionen af logMAR-tavler (ETDRS) i klinisk praksis.

Ved 4 meter er akkommodationskravet lavt (ca. 0,25 dioptri), hvilket er tæt nok på 6 meter til, at testresultater forbliver sammenlignelige, men samtidig en praktisk afstand, som kan anvendes i de fleste undersøgelsesrum.

Akkommodationens problematik ved kortere testafstande

Akkommodation er øjets mekanisme til at justere fokus på forskellige afstande. Når en test udføres på en kortere afstand end 4 meter, øges behovet for akkommodation, hvilket kan påvirke testresultatet.

Testafstand Akkommodationskrav Praktisk betydning
6 meter Minimal (0,16 D) Næsten som uendelig afstand, men upraktisk i små rum.
4 meter Lav (0,25 D) Standardiseret afstand med minimal akkommodation.
3 meter Moderat (0,33 D) Kræver mere akkommodation, hvilket kan påvirke visusmålingen.
2 meter Høj (0,50 D) Kan føre til falsk forbedrede eller forringede resultater.

Ved kortere afstande bliver testresultaterne mere afhængige af patientens akkommodationsevne, hvilket kan føre til unøjagtige målinger. Især presbyope patienter (40+ år), der har nedsat akkommodationsevne, kan præstere dårligere ved kortere afstande, mens yngre patienter med stærk akkommodation kan få kunstigt forbedrede resultater.

Alternative testafstande: 2, 3 eller 6 meter?

  • 2-3 meter: Mere praktisk i små rum, men kan påvirke målingerne pga. øget akkommodation. Testresultater kan ikke altid sammenlignes direkte med standardmålinger.
  • 6 meter: Optimal for at eliminere akkommodation, men upraktisk i klinikker.
  • 4 meter: Ideel balance mellem nøjagtighed og praktisk anvendelighed.

Mulighed for et fleksibelt testinterval

Kan vi bruge et minimums- og maksimumsinterval i stedet for en fast standardafstand? Ja, men kun hvis testdesignet tager højde for det. LogMAR-tavler er skalerbare, hvilket gør det muligt at tilpasse testresultater til andre afstande ved matematiske konverteringer. ISO 8596 og ETDRS-systemet tillader 2-6 meter.

Konklusion

  • 4 meter er den anbefalede testafstand, fordi den balancerer præcision og praktisk anvendelighed.
  • Kortere afstande kræver mere akkommodation og kan give upræcise resultater.
  • Hvis man bruger en anden afstand, skal optotyperne justeres matematisk for at sikre validitet.

ISOeyes anvender matematisk kompensation

  • For at modvirke akkommodationsudfordringen og sikre korrekte synstestresultater på afstande mellem 6 og 2 meter, kan en ikke-lineær kompensationsfaktor anvendes.
  • En kvadratisk kompensationsfunktion er ideel, da den sikrer en progressiv forstørrelse af bogstaverne, som matcher den stigende akkommodationsbelastning:
  • “K” er lig med kompensationsfaktoren og “d” den ønskede afstand. Således bliver formlen : K(d)=0.00625×(6−d)2
  • Når vi producerer  en synstavle til 3 meter, bliver bogstaverne ganget med 1.056.
  • Hvis vi producerer en  synstavle til 2 meter, skal bogstaverne ganges med 1.1.
  • Dette erstatter behovet for en specifik 4-meter tavle, da justeringen kompenserer for akkommodationsproblemet direkte.
  • Ideelt set burde også testpersonens alder indregnes, da det kan have stor indvirkning på akkomosdationseven, men det sker alene i  vor digitale versioner.

Litteraturhenvisning

  1. Radner W. (2017). The future of reading charts in ophthalmology. Graefe’s Archive for Clinical and Experimental Ophthalmology, 255(8), 1465–1482.
  2. Torres JN, Hsu J, Ahmed IK, et al. (2023). Logarithmic vs. traditional reading acuity assessments in low vision rehabilitation. Ophthalmology Clinical and Experimental, 17(3), 521–533.
  3. Elliott DB, Bullimore MA, Bailey IL. (2015). Improving the reliability of visual acuity measures. Investigative Ophthalmology & Visual Science, 56(8), 4370–4378.
  4. Bailey IL, Lovie JE. (1980). The design and use of a new near-vision chart. American Journal of Optometry and Physiological Optics, 57(6), 378–387.
  5. International Council of Ophthalmology (ICO). (2019). Standardized visual acuity measurement: LogMAR vs. Snellen vs. Jaeger. ICO Clinical Guidelines.
  6. Colenbrander A. (2002). Reading acuity and contrast sensitivity. Vision Research, 42(1), 149–156.
  7. Rosenfield M. (2016). Assessing near visual function: Beyond visual acuity. Journal of Vision Science, 63(3), 233–246.
  8. University of Iowa, Department of Ophthalmology. (2021). Comparative evaluation of visual acuity scales. Iowa Vision Lab Reports.
  9. Torres JN, Elliott DB, Lovie-Kitchin JE. (2023). The importance of logMAR-based near vision testing. Optometry & Vision Science, 100(4), 487–499.
  10. Jaeger E. (1854). Beiträge zur Physiologie des Lesens: Vergleichende Studien zur Bestimmung der Sehschärfe. Wien: K.K. Hofbuchhandlung.