Faldgruber ved synstest af børn
[bws_pdfprint]
- Uhensigtsmæssigt testmiljø: Testning i et rum med dårlig belysning eller distraherende elementer kan føre til upræcise resultater.
- Forkert testafstand: Manglende opretholdelse af den korrekte testafstand kan forvride resultaterne og føre til falske positive eller negative resultater.
- Forkert valg af synstavle: Brug af en tavle, der ikke er alderssvarende eller indeholder ukendte symboler, kan resultere i upålidelige resultater.
- Manglende samarbejde: Børn forstår muligvis ikke testprocessen fuldt ud eller samarbejder ikke, hvilket kan føre til upræcise målinger.
- Undladelse af at korrigere for brydningsfejl: Hvis brydningsfejl såsom nærsynethed eller langsynethed ikke tages i betragtning, kan det resultere i fejldiagnoser eller undervurdering af synsproblemer.
- Manglende test af hvert øje individuelt: Screening af hvert øje individuelt er afgørende for at identificere ensidige synsproblemer, som ellers kan overses.
- Afhængighed af screeningsundersøgelser alene: Screeningsundersøgelser bør følges op med omfattende synsundersøgelser af en øjenlæge eller optometrist for at bekræfte resultaterne og identificere eventuelle underliggende problemer.
To ud af tre børn med dårligt syn opdages ikke ved rutinemæssige synstests med den danske synstavle fra 1934.
Mange små børn har synsproblemer og bør bruge briller, men disse problemer opdages ikke ved tests, rapporterer Politiken. Førskolebørn får tjekket deres syn årligt af en læge, mens skolebørn testes af en sundhedsplejerske. Ikke desto mindre forbliver mange børn med nedsat syn uopdaget, viser en undersøgelse, der involverede næsten 500 børn i alderen fire til syv år.
En væsentlig årsag er, at den mest anvendte synstavle i Danmark, Østerberg-tavlen fra 1934, ikke er effektiv nok, ifølge Lisbeth Sandfeld, overlæge ved øjenafdelingen på Roskilde Sygehus. Østerberg-tavlen, som har en svane øverst, anvendes ikke længere i andre lande. Den opdager kun omkring halvdelen af de børn, der har synsproblemer, når den bruges korrekt, men i rutinetests opdages kun ét ud af tre børn.
En nyere tavle baseret på LogMAR-princippet kan derimod opdage 85 procent af de børn, der har synsproblemer. Denne tavle anvender stregtegninger i stedet for udfyldte symboler, hvilket gør det nemmere for børn med langsynethed at skelne mellem symbolerne.
Dårligt syn kan føre til koncentrationsbesvær og læringsudfordringer. Formanden for sundhedsplejerskerne, Susanne Rank Lücke, opfordrer kommunerne til at udskifte Østerberg-tavlen. Sundhedsstyrelsen planlægger at ændre retningslinjerne og anbefaler allerede LogMAR-tavler til kommunerne.